Afslag på ulykkesforsikring efter knæskade uden sikker årsagssammenhæng

Klager havde fået et vrid i højre knæ og fik senere konstateret korsbåndslæsion og meniskskade ved MR-scanning. Et andet selskab havde tidligere udbetalt erstatning for et varigt mén på 10 procent, men det indklagede selskab afviste at yde erstatning, fordi det ikke fandt det sandsynliggjort, at skaden skyldtes den anmeldte ulykke. Klager gjorde gældende, at de lægelige notater var mangelfulde, og at kravene til dokumentation derfor burde lempes. Ankenævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Der blev lagt vægt på, at den anmeldte hændelse først blev nævnt ved en forundersøgelse flere måneder senere, at en røntgenundersøgelse forinden havde peget på slidgigt som hoveddiagnose, og at MR-beskrivelsen viste degeneration i begge menisker. Disse forhold talte samlet imod, at skaden skyldtes en konkret ulykkeshændelse frem for almindelig slidgigt. Sagen viser, at det har stor betydning for udfaldet af en ulykkesforsikringssag, hvornår og hvordan en skade første gang beskrives i journalmaterialet, samt at fund af degenerative forandringer kan svække sandsynligheden for, at der er tale om en ulykkesbetinget skade. Det er derfor vigtigt at søge læge hurtigt efter en skade og sikre, at hændelsesforløbet bliver korrekt registreret.