Afslag på erhvervsevnetabserstatning trods fleksjob med 10 timer ugentligt

Klager søgte om erstatning for tab af erhvervsevne fra sin pensionsordning efter at være blevet tilkendt fleksjob med 10 timer om ugen på grund af slidgigt i begge tommelfingre og venstre knæ. Selskabet anerkendte, at klagers erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad ud fra en rent helbredsmæssig vurdering, men gav afslag, fordi klager ikke opfyldte det økonomiske kriterium i forsikringsbetingelserne, idet hendes indtægt oversteg halvdelen af, hvad en fuldtidsansat i en tilsvarende stilling typisk ville tjene. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, da hendes læge havde vurderet, at tilstanden var stationær, altså ikke forventedes at ændre sig yderligere. Nævnet fandt desuden, at klager rent faktisk ikke opfyldte det økonomiske kriterium, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at erstatning for tab af erhvervsevne ofte kræver, at både et helbredsmæssigt og et økonomisk kriterium er opfyldt samtidig, og at en tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udløse erstatning, hvis indtægten fortsat er høj nok i forhold til en sammenlignelig fuldtidsstilling.