Afslag på varigt mén efter knæskade ved fald over reb

Sagen omhandlede afslag på erstatning for varigt mén efter en ulykkesforsikring. Klager var faldet over et reb og landede med knæene på et betonunderlag. Hun oplyste, at knæet var raskt før faldet, men at hun ventede over to måneder med at søge læge, fordi hun troede, smerterne blot skyldtes selve slaget. Selskabet afviste erstatning med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at hun rent faktisk pådrog sig en knæskade ved den anmeldte hændelse, og pegede på den lange tid, der gik, før hun søgte lægehjælp. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og lagde særlig vægt på, at der ikke i journalmaterialet fra tiden efter faldet fremgik oplysninger om, at de senere knægener skulle være udløst af netop den anmeldte hændelse. Sagen viser, hvor afgørende det er for udfaldet af en ulykkesforsikringssag, at der hurtigt søges lægehjælp efter en skade, så der skabes en klar tidsmæssig og lægelig sammenhæng mellem hændelsen og de senere gener. Uden en sådan dokumentation kan det være meget vanskeligt at bevise årsagssammenhæng, selv hvis skadelidte selv er overbevist om sammenhængen.