Afslag på erhvervsevnetabsdækning trods fleksjob på 12 timer

Sagen drejede sig om afslag på dækning for tab af erhvervsevne efter en pensionsordning. Klager havde fået en hjernehindeblødning i 2010 og var herefter sygemeldt, men genoptog senere arbejdet i nedsat omfang. Efter flere praktikforløb, hvor hun kunne arbejde 15-16 timer om ugen, blev hun i 2016 bevilget fleksjob på 12 timer ugentligt. Selskabet afviste at udbetale erstatning, fordi det ikke var dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst to tredjedele, som var kravet i forsikringsvilkårene. Selskabet pegede blandt andet på, at hun i praktikforløbene havde vist sig i stand til at arbejde flere timer end de 12 timer, hun endte med i fleksjobbet, uden at der forelå en lægelig forklaring på denne forskel. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for et erhvervsevnetab på mindst to tredjedele og gav derfor selskabet medhold. Sagen illustrerer, at det ved forsikringer mod tab af erhvervsevne er forsikringstageren, der skal dokumentere omfanget af nedsættelsen, og at resultater fra arbejdsprøvning og praktikforløb kan tillægges stor vægt, når det skal vurderes, hvor meget en person reelt kan arbejde, uanset hvilket timetal der senere fastsættes i et fleksjob.