Afslag på erhvervsevnetab efter faldulykke med hjernerystelse

En selvstændig erhvervsdrivende blev ramt af en faldulykke med hjernerystelse og kognitive gener til følge. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser en periode, men stoppede senere udbetalingen med henvisning til, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var kravet for fortsat dækning. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke viste helbredsgener, der var uforenelige med at arbejde på det brede arbejdsmarked med tilpasning til skånebehov. Det blev også tillagt betydning, at klager fortsat arbejdede en del timer i egen virksomhed efter ulykken, og at hun ikke havde gennemgået en egentlig arbejdsprøvning på det almindelige arbejdsmarked, som kunne have dokumenteret en større nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet fandt derfor ikke, at klager havde løftet sin bevisbyrde, og selskabets afgørelse blev opretholdt. Sagen illustrerer, at det ved vurdering af tab af erhvervsevne ofte ikke er tilstrækkeligt at pege på symptomer eller gener. Der skal typisk konkret dokumentation til, gerne i form af arbejdsprøvning eller lægelige vurderinger, der viser en klar sammenhæng mellem gener og manglende arbejdsevne på det brede arbejdsmarked, før et krav om erstatning for erhvervsevnetab kan gennemføres.