Afvist méngodtgørelse efter hestetrampe på storetå

Sagen handlede om en kvinde, der anmeldte en skade efter at en hest angiveligt havde trådt hende på storetåen. Hun søgte méngodtgørelse fra sin ulykkesforsikring, men selskabet afviste kravet, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at de senere symptomer faktisk stammede fra det anmeldte ulykkestilfælde. Selskabet lagde vægt på oplysningerne fra de første lægeundersøgelser sammenholdt med den angivne skadedato, og fandt ikke belæg for en klar sammenhæng. Ankenævnet var enig med selskabet og fandt, at klager ikke havde bevist, at generne fra tåen skyldtes ulykken. Dermed fik selskabet medhold, og der blev ikke udbetalt méngodtgørelse. Sagen viser, hvor vigtigt det er, at der foreligger klar og samtidig dokumentation, når man anmelder en skade til sit forsikringsselskab. Hvis lægejournaler og skadesdato ikke stemmer tydeligt sammen, kan det blive svært at bevise årsagssammenhængen mellem en konkret hændelse og senere symptomer. For forsikringstagere er lærdommen, at man bør søge læge hurtigst muligt efter en skade og sikre, at beskrivelsen af hændelsen og symptomerne er konsistent og detaljeret fra starten. Uden en klar dokumenteret sammenhæng vil bevisbyrden, som ligger hos den forsikrede, ofte være svær at opfylde, og selskabet kan lovligt afvise udbetaling under disse omstændigheder.