Ret til dækning for nedsat erhvervsevne trods deltidsarbejde

Klager havde ret til dækning for erhvervsevnetab, hvis hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Hun blev sygemeldt med stress i 2015 og fik midlertidig dækning i en periode, men selskabet mente ikke, at kravet til nedsat erhvervsevne var opfyldt efter 2018, blandt andet fordi hun i mellemtiden var begyndt at arbejde deltid i egen virksomhed. Speciallægeerklæringer beskrev dog tilbagevendende depressioner, træthedssyndrom og psykisk sårbarhed, og det blev samstemmende vurderet, at hun ikke kunne arbejde mere end 15-18 timer om ugen. Nævnets flertal fandt, at klager havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat tilstrækkeligt, og lagde særlig vægt på symptombeskrivelserne samt på, at hendes faktiske indtjening i egen virksomhed ikke kunne sidestilles med, hvad der var normalt for personer med hendes uddannelse og alder. Selskabet ville ikke være bundet af kendelsen, men indgik senere forlig med klager udenretligt. Sagen illustrerer, at dokumentation fra speciallæger om funktionsniveau og reelle arbejdstimer kan være afgørende i sager om erhvervsevnetab, og at en lav indtægt i selvstændig virksomhed ikke nødvendigvis diskvalificerer for dækning.