Uenighed om løngrundlag og advokatudgifter ved tab af erhvervsevne

En mand krævede udbetaling fra sin tab af erhvervsevne-forsikring for en periode forud for den periode, selskabet allerede havde anerkendt, samt dækning af advokatomkostninger. Tvisten drejede sig om, hvornår hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og hvad hans lønindkomst på skadetidspunktet egentlig var. Klager mente, at et månedligt tillæg på 10.000 kr., som han havde faktureret som konsulentydelse, i realiteten var en del af hans løn, og at fremtidige lønstigninger burde indgå i beregningen af hans tab. Selskabet lagde skadetidspunktet til sommeren 2014 og beregnede erstatningen ud fra en løn på 70.000 kr. om måneden, uden at inkludere det omtvistede tillæg eller hypotetiske fremtidige lønstigninger. Ankenævnet fandt, at klager på et usikkert grundlag ikke havde bevist, at de 10.000 kr. reelt var løn, og at det derfor ikke var forkert af selskabet at udelade beløbet fra beregningsgrundlaget. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at inkludere fremtidige lønstigninger, da forsikringsbetingelserne ikke gav belæg for det. Samlet fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig indtægtsnedgang for den omtvistede periode, og at der derfor ikke var grundlag for yderligere udbetaling eller dækning af advokatomkostninger. Sagen illustrerer, at det er vigtigt at kunne dokumentere klart, hvad der udgør ens lønindkomst, særligt når indtægter er struktureret som fakturerede ydelser i stedet for almindelig løn.