Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om løngrundlag og advokatudgifter ved tab af erhvervsevne

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 94062Medhold til selskabet
Selskab
Skandia Link Livsforsikring
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · udbetaling · indtægtsgrundlag · advokatomkostninger · lønophør

Hvad sagen handlede om

En mand krævede udbetaling fra sin tab af erhvervsevne-forsikring for en periode forud for den periode, selskabet allerede havde anerkendt, samt dækning af advokatomkostninger. Tvisten drejede sig om, hvornår hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og hvad hans lønindkomst på skadetidspunktet egentlig var. Klager mente, at et månedligt tillæg på 10.000 kr., som han havde faktureret som konsulentydelse, i realiteten var en del af hans løn, og at fremtidige lønstigninger burde indgå i beregningen af hans tab. Selskabet lagde skadetidspunktet til sommeren 2014 og beregnede erstatningen ud fra en løn på 70.000 kr. om måneden, uden at inkludere det omtvistede tillæg eller hypotetiske fremtidige lønstigninger. Ankenævnet fandt, at klager på et usikkert grundlag ikke havde bevist, at de 10.000 kr. reelt var løn, og at det derfor ikke var forkert af selskabet at udelade beløbet fra beregningsgrundlaget. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at inkludere fremtidige lønstigninger, da forsikringsbetingelserne ikke gav belæg for det. Samlet fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig indtægtsnedgang for den omtvistede periode, og at der derfor ikke var grundlag for yderligere udbetaling eller dækning af advokatomkostninger. Sagen illustrerer, at det er vigtigt at kunne dokumentere klart, hvad der udgør ens lønindkomst, særligt når indtægter er struktureret som fakturerede ydelser i stedet for almindelig løn.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over udbetalingsperioden samt selskabets afvisning af dækning af advokatomkostninger. Selskabet anerkendte, at klager var berettiget til udbetaling fra den 1/5 2016, hvor klager blev opsagt, og frem til den 1/3 2017, hvor dækningen bortfaldt på grund af aldersudløb. Klager mente, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad fra januar 2015. Af forsikringsbetingelserne fremgik det, at forsikringen dækkede, "hvis Skandia vurderer: 1. at den forsikrede ved egen arbejdsindsats ikke er i stand til at tjene mere end 50 procent af sin lønindkomst på skadestidspunktet, og 2. at den forsikrede ud fra en medicinsk vurdering ikke er i stand til at varetage et arbejde i større omfang end halvdelen af normal fuld arbejdstid i ethvert erhverv". Klager anførte, at fremtidige lønstigninger og et tillæg på 10.000 om måneden han havde oppebåret skulle indgå i beregningsgrundlaget. Selskabet lagde til grund, at skadetidspunktet var sommeren 2014, hvor klager fik 70.000 kr i løn. Da klager frem til den 1/5 2016 tjente mere end 35.000 kr. fandt selskabet, at klager ikke var berettiget til ydelser forud herfor. Nævnet bemærkede, at det ved sagens afgørelse som ubestridt måtte lægges til grund, at klager efter den 1/1 2015 opfyldte kravet i forsikringsbetingelserne om, at han ud fra en medicinsk vurdering ikke havde været i stand til at varetage arbejde i større omfang end halvdelen af normal fuld arbejdstid i ethvert erhverv, og at klager på grund af sin sygdom ikke havde mulighed for at forøge sin indtjening ud over den indtægt han oppebar i perioden frem til den 1/5 2016. Det fremgik af klagers brev af 5/8 2020 til nævnet, at han udover selve lønnedgangen blev frataget andre indtægter fra december 2014 på 10.000 kr. om måneden. Om udbetalingerne på 10.000 anførte klager over for nævnet, at der var tale om konsulentløn, og at han over for selskabet fakturerede beløbet som leje for lager og husleje for hjemmekontor. Herudover fremlagde klager et brev af 28/1 2020 til selskabet fra virksomhedens bestyrelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at "primo 2012 aftalte [klager] med [bestyrelsesformand 1] en lønstigning på 10.000 kr./måned. Resten af bestyrelsen blev orienteret på næstkommende bestyrelsesmøde. Af hensyn til statistikker mm. blev det aftalt at [klager] fakturerede beløbet". Nævnet fandt, at klager på det foreliggende noget usikre grundlag, hvor han månedligt fakturerede de omtvistede 10.000 kr. over for selskabet, ikke havde godtgjort, at de omtvistede 10.000 kr. han fik udbetalt fra selskabet, reelt kunne anses som en del af lønnen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde ansat klagers lønindkomst på skadetidspunktet til 70.000 kr. om måneden. Som forsikringsbetingelserne var formuleret, fandt nævnet endvidere ikke grundlag for at kritisere, at selskabet i beregningsgrundlaget ikke havde inkluderet eventuelle fremtidige lønstigninger, som klager måtte have oppebåret, hvis han ikke var blevet syg. Nævnet fandt herefter, at klager ikke havde bevist, at han fra den 1/1 2015 til den 1/5 2016 havde haft en indtægtsnedgang på mindst halvdelen i forhold til sin lønindkomst på skadetidspunktet. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger. Selskab medhold

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, ADVOKATHONORAR, ERSTATNINGSOPGØRELSE, LØNOPHØR, UDBETALING, INDTÆGTSFORHOLD

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne