Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter blodprop

Sagen handlede om en klager, der efter en blodprop i hjernen fik varige mén i form af øget træthed og mental udtrætning. Han fortsatte i et jobafklaringsforløb med reduceret arbejdstid, men opsagde senere sit job og skiftede til en ny stilling med færre timer i samme branche. Selskabet afviste at udbetale erstatning ved tab af erhvervsevne, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat tilstrækkeligt til at udløse dækning efter forsikringsbetingelserne. Ankenævnet lagde vægt på tidspunktet for lønophør, altså da det stod klart, at klager ikke kunne vende tilbage til sit tidligere arbejde, som det relevante udgangspunkt for vurderingen. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans erhvervsevne var nedsat med den krævede procentdel inden de relevante frister i forsikringen, herunder inden forsikringen udløb. Derfor fik selskabet medhold. Sagen viser, at det ved forsikringer mod tab af erhvervsevne er afgørende, at der kan dokumenteres en tilstrækkelig og tidsmæssigt korrekt nedsættelse af erhvervsevnen inden bestemte frister. Det er kunden, der bærer bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling er opfyldt, og vage eller sene lægelige oplysninger kan være utilstrækkelige, selv når der er tale om en alvorlig diagnose som en blodprop i hjernen med kognitive følger.