Uenighed om mengrad for brækket albue efter fald i butik

Sagen handlede om, hvor stor en mengrad en kvinde skulle have efter et fald i en butik, hvor hun brækkede albuen. Butikkens forsikringsselskab vurderede hendes varige men til 5 procent efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende mentabel. Klager mente, at mengraden skulle være højere, og henviste til en vurdering fra et andet forsikringsselskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav dog en vejledende udtalelse om, at menet var mindre end 5 procent. Selskabet fastholdt, at klagers bevægelighed i albuen var normal og dermed bedre end det niveau, der krævedes for en mengrad på 5 procent. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde ført bevis for, at hendes varige men var på 5 procent, og lagde afgørende vægt på den lægelige vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er kunden, der har bevisbyrden for, at et varigt men er større end det, forsikringsselskabet har vurderet. Uafhængige lægelige vurderinger, særligt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, tillægges stor betydning i sådanne tvister. En vurdering fra et andet forsikringsselskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis, hvis den ikke understøttes af objektive lægelige fund. For forsikringstagere er lærdommen, at det er vigtigt at have solid dokumentation, hvis man vil bestride en mengradsvurdering.