Afvisning af dækning for skimmelskade på indbo efter vandskade i kælder

Sagen handlede om en kunde, der havde fået en vandskade i kælderen og senere opdagede massiv skimmelsvampvækst, uden at årsagen til vandindtrængningen nogensinde blev klarlagt. Selskabet gav tilsagn om at dække de genstande, der var direkte ødelagt af selve vandet, men afviste at dække de genstande, der senere blev ødelagt af fugt og skimmel. Selskabet mente desuden, at kunden havde handlet groft uagtsomt ved ikke at fjerne sine ejendele fra den fugtige kælder, da hun blev opmærksom på problemet, og dermed havde tilsidesat sin pligt til at begrænse tabet. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale mere i erstatning og gav selskabet medhold. Sagen viser, at en forsikringstager har pligt til aktivt at begrænse skadens omfang, når man bliver bekendt med en skade, og at man ikke automatisk får dækket følgeskader som skimmelsvamp, hvis man undlader at fjerne genstande fra et fugtigt rum. Det illustrerer også, at dækning for en oprindelig skade ikke nødvendigvis udvides til senere opståede følgeskader, særligt hvis kunden kunne have forhindret dem. Kunder bør derfor reagere hurtigt og dokumentere, at de har forsøgt at minimere skadens omfang, når en skade opdages, for at undgå diskussioner om tabsbegrænsningspligten.