Uenighed om erstatningsstørrelse for tandskade efter ulykke

Klager havde pådraget sig en tandskade ved et ulykkestilfælde, hvor der blev konstateret porcelænsfrakturer og mindre revner på flere tænder. Ved behandlingen blev der lavet to nye broer. Selskabet tilbød at dække 2.000 kr. til reparation af porcelænsskaderne samt yderligere beløb pr. tand, hvis reparationen senere skulle vise sig ikke at holde. Klager mente, at erstatningen burde være højere. Nævnets tandlægesagkyndige vurderede, at en rimelig dækning ville svare til porcelænslaminater på de to skadede tænder, hvilket stort set svarede til selskabets tilbud. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde en større erstatning end allerede tilbudt. Sagen illustrerer, at erstatning for tandskader ved ulykkesforsikring normalt fastsættes ud fra, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt for at udbedre den konkrete skade, og at nævnet i høj grad lægger vægt på uvildige fagkyndige vurderinger, når parterne er uenige om erstatningens størrelse. Selv om klager kan ønske en mere omfattende behandling, er det den faglige vurdering af skadens omfang, der er afgørende for erstatningens størrelse.