Afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne ved fibromyalgi

Sagen drejede sig om en kvinde, der havde søgt om dækning for tab af erhvervsevne i forbindelse med en firmapensionsordning. Hun var diagnosticeret med psoriasisgigt og senere fibromyalgi, og havde desuden vredet anklen i 2015. Selskabet havde tidligere udbetalt midlertidige ydelser i en afgrænset periode, men afviste efterfølgende yderligere udbetaling med den begrundelse, at hun ikke havde bevist, at hun var ude af stand til at arbejde mindst halv tid i et skånejob uden fysisk belastning. Sagen havde tidligere været behandlet af Ankenævnet, som allerede i 2013 fastslog, at det ikke var bevist, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen i den relevante periode. I den nye behandling af sagen fandt nævnet igen, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst 50 procent, og selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det ved krav om erstatning for tab af erhvervsevne er den forsikrede, der skal dokumentere omfanget af nedsættelsen, og at diagnoser og smerter i sig selv ikke er tilstrækkeligt, hvis der ikke samtidig er lægefaglig dokumentation for graden af funktionsnedsættelse i forhold til mulige skånejob.