Afslag på ulykkesforsikring efter nakkeskade ved fald fra hest

Klager havde anmeldt en ulykke, hvor hun kom til skade med nakken efter at være faldet af en hest. Hun mente, at hendes vedvarende nakkegener alene skyldtes ulykken, og at dette var dokumenteret gennem speciallægeerklæring og billeddiagnostik. Selskabet afviste kravet med henvisning til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelser, der ikke fandt tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og de senere gener. Ankenævnet gav selskabet medhold og lagde afgørende vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgik blandt andet, at klager først opsøgte læge fem dage efter ulykken, og at de tidlige undersøgelser kun viste begrænsede nakkegener uden udstråling, som kunne lindres med almindelig behandling. Senere røntgen- og CT-skanninger viste normale forhold bortset fra tegn på leddegigt, som ikke blev vurderet at hænge sammen med ulykken. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde bevist en årsagssammenhæng, der berettigede til erstatning for varigt mén på mindst 5 procent. Sagen viser, hvor stor betydning tidlige lægejournaler og objektive undersøgelser har i vurderingen af årsagssammenhæng ved ulykkesforsikringer, og at det er den forsikrede, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og senere helbredsgener.