Uenighed om løn ved erhvervsevnetab og afslag ved kritisk sygdom

Sagen handlede om en kvinde ansat i et vikarbureau, som kom til skade under et vikariat i 2015 og efterfølgende fik tilkendt ydelser ved tab af erhvervsevne fra sin pensionsordning. Uenigheden gik dels på, hvilken løn der skulle lægges til grund for beregningen af ydelserne, dels på et afslag på udbetaling for kritisk sygdom. Selskabet havde fastsat den pensionsgivende løn til et lavt fast beløb, fordi arbejdsgiveren ikke havde indberettet lønnen særskilt til brug for pensionsordningen. Nævnet fandt imidlertid, at arbejdsgiveren rent faktisk havde indberettet den pensionsgivende løn i forbindelse med den obligatoriske pensionsindbetaling, og at selskabet derfor skulle lægge klagers reelle årsløn til grund. Selskabet blev pålagt at genberegne og efterbetale differencen. Derimod fik klager ikke medhold i kravet om udbetaling ved kritisk sygdom, da hun ikke kunne bevise, at hun opfyldte de præcise diagnosekriterier for kronisk hjertesvigt i forsikringsbetingelserne. Sagen viser, at det er vigtigt at kontrollere, hvilket lønniveau et selskab lægger til grund ved beregning af pensionsydelser, og at det ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt at have en diagnose, hvis betingelsernes specifikke kriterier ikke er opfyldt.