Afslag på mengrad efter besvimelse med fald og hovedskade

Klager besvimede og faldt om, hvorved han slog hovedet og fik næse- og mundblødning samt kortvarig bevidstløshed. Selskabet afviste at yde dækning for varigt men og henviste til udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som ikke fandt tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers nuværende gener. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde afgørende vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelser, som konkluderede, at klager ikke havde godtgjort en tilstrækkelig sammenhæng mellem den anmeldte ulykke og de aktuelle gener, hvilket førte til, at mengraden blev fastsat til under 5 procent, som ikke gav ret til udbetaling. Sagen illustrerer, at det i ulykkesforsikringssager ofte er afgørende, om der kan påvises en klar årsagssammenhæng mellem den konkrete ulykke og de senere helbredsmæssige følger. Uafhængige lægelige vurderinger, herunder fra offentlige instanser som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, tillægges typisk stor betydning i nævnets afgørelser. For forsikringstagere betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt blot at have oplevet en ulykke, hvis de efterfølgende gener ikke kan dokumenteres at stamme fra netop denne hændelse frem for eventuelle andre eller forudbestående forhold.