Uenighed om mengrad efter ulykke hos barn med autisme

Sagen drejede sig om fastsættelse af mengrad efter en ulykke, hvor et barn havde udviklet betydelige psykiske gener. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede den samlede mengrad til 30 procent, men fastsatte skønsmæssigt den andel, der kunne henføres til selve ulykken, til 10 procent, fordi barnet i forvejen havde infantil autisme, som også bidrog til generne. Selskabet ville herefter kun dække de 10 procent, mens klager mente, at mengraden burde fastsættes væsentligt højere, som minimum til de fulde 30 procent. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte den fagkyndige vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og gav derfor selskabet medhold. Klager havde ikke løftet bevisbyrden for, at ulykken alene havde medført et varigt mén på mere end 10 procent. Sagen viser, at når der er forudbestående lidelser, kan mengraden opdeles mellem det, der skyldes ulykken, og det der skyldes den eksisterende tilstand, og at en sådan fordeling normalt kræver stærke lægelige holdepunkter for at blive ændret af nævnet.