Stop af erhvervsevnetabsdækning efter fastholdelsesfleksjob

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning af tab af erhvervsevne. Klager, som arbejdede i en teknisk stilling, blev sygemeldt den 15/3 2023 grundet ryg- og bensmerter efter hvirvelskred i lænden, som nødvendiggjorde en stivgørende operation i juli 2023. Den 11/9 2024 anmeldte klager tab af erhvervsevne og oplyste, at han i perioden fra den 25/9 2023 til den 19/8 2024 arbejdede 20 timer ugentligt, og at han fra den 19/8 2024 arbejdede 15 timer ugentligt. Ved afgørelse af 11/3 2025 fik klager bevilliget fastholdelsesfleksjob 15 timer ugentligt pr. 1/4 2025. Klager modtog fuld løn frem til 1/4 2025. Selskabet ydede dækning for tab af erhvervsevne til klagers arbejdsgiver fra den 1/7 2023 og frem til den 30/9 2023, hvor selskabet stoppede dækning med henvisning til, at klager ifølge anmeldelsen begyndte at arbejde mere end halv tid. Selskabet afviste at yde dækning efter den 1/9 2024 med henvisning til, at klagers generelle helbredsmæssige erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen pr. 1/9 2024. Klager ønskede fortsat dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/9 2024 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne pr. 1/9 2024 var helbredsmæssigt nedsat med halvdelen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde dækning pr. 1/9 2024. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der i sagens akter ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af en relevant jobfunktion på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen tages behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager havde rygsmerter, men at der fortsat var god effekt af operationen på bensmerterne. Nævnet lagde også vægt på, at klager fra slut november 2023 til august 2024 havde været i stand til at arbejde over halvtid, og at der ikke sås at være beskrevet nye helbredsforhold, der kunne begrunde nedsættelse af arbejdstiden til 15 timer. Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn - i form af nedsat arbejdstid, restitutionsdage, ståstøttestol til aflastning, vekslen i arbejdsstillinger, opgaver hvor man kan være i bevægelse og opgaver uden tunge belastninger - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde halvtid på i en relevant jobfunktion. Nævnet lagde videre vægt på, at klager alene var arbejdsprøvet hos sin hidtidige arbejdsgiver. Nævnet bemærkede, at tilkendelsen af fleksjob ikke i sig selv kunne begrunde en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat til under halvdelen. Selskab medhold.