Afslag på méngodtgørelse efter skade på akillessenen

Sagen omhandlede en klager, der fik afslag på dækning efter en ulykke, hvor han fik en ruptur på akillessenen efter et vrid i foden. Selskabet afviste, at klager havde et varigt mén på 5 procent eller mere, hvilket var en betingelse for udbetaling efter forsikringen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering. Afgørelsen blev truffet med henvisning til en funktionsattest, der viste, at fodleddets bevægelighed og fodens drejebevægelse var normal, og at der ikke var muskelsvind i læggen. Ifølge méntabellens punkt om denne type skade skulle der være nedsat bevægelighed og muskelsvind, eventuelt med smerter, for at nå op på 5 procent, og disse kriterier var ikke opfyldt. Nævnet fandt derfor ikke belæg for, at klager havde gener i et omfang, der oversteg det, som fremgik af den lægelige dokumentation. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at vurderingen af varigt mén ved ulykkesforsikring beror på objektive lægelige undersøgelser og fastsatte méntabeller, og at klagers egen oplevelse af gener ikke i sig selv kan begrunde en højere mengrad, hvis dette ikke kan dokumenteres funktionelt.