Strid om strakserstatning for brud på håndrodsknogle

Sagen handlede om en klager, der faldt og fik et brud på en håndrodsknogle kaldet os trapezium. Selskabet anerkendte, at skaden var dækket af ulykkesforsikringen, men afviste at udbetale strakserstatning, fordi selskabet mente, at bruddet var i håndroden og ikke i selve håndleddet, som betingelserne krævede for denne erstatning. Nævnet vurderede, at knoglen os trapezium i almindelig medicinsk og anatomisk forstand hører til håndleddet. Nævnet lagde vægt på udtalelser fra klagers læge samt oplysninger fra flere anerkendte sundhedsfaglige kilder, som alle beskrev håndleddet som bestående af underarmsknoglerne og de otte håndrodsknogler, herunder os trapezium. Da forsikringsbetingelserne ikke selv definerede eller opremsede, hvilke knogler der udgjorde håndleddet, måtte begrebet fortolkes ud fra almindelig sprogbrug og anerkendt viden. Selskabet havde desuden ikke fremlagt dokumentation, der kunne begrunde en snævrere fortolkning. Nævnet gav derfor klager medhold. Sagen viser, at når forsikringsselskaber bruger medicinske eller anatomiske begreber i betingelserne uden at definere dem præcist, vil de blive fortolket efter almindelig faglig forståelse. For forbrugere illustrerer sagen, at det kan betale sig at indhente lægefaglig dokumentation, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en skade falder ind under en bestemt betingelse, og at uklare formuleringer i vilkårene ofte fortolkes til fordel for den forsikrede.