Uenighed om mengrad efter to ulykker med skulder- og armskader

Klager havde anmeldt to ulykker, et harmonikasammenstød på motorvejen og et fald fra et stillads, hvor han slog sin højre arm. Selskabet fastsatte hans varige men efter den første ulykke til under 5 procent og efter den anden ulykke til 5 procent efter mentabellen. Klager mente, at mengraden skulle være højere, blandt andet på grund af nedsat bevægelighed i skulder og albue samt føleforstyrrelse i fingrene. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans gener efter den første ulykke havde medført et men på 5 procent eller mere. For den anden ulykke fandt nævnet heller ikke, at der var bevis for et men over 5 procent, da der ikke var godtgjort tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og de senere skulder- og armgener. Nævnet lagde vægt på, at der ikke i tilstrækkeligt omfang var påvist straks- eller brosymptomer, som kunne knytte generne til ulykken. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, hvor afgørende det er at kunne dokumentere en klar tidsmæssig og medicinsk sammenhæng mellem en ulykke og senere symptomer, hvis man vil have en højere mengrad anerkendt af sit forsikringsselskab.