Afslag på mengodtgørelse for menisklæsion i knæ efter gåtur

Sagen drejede sig om en kvinde, der under en gåtur vred sit venstre knæ og fik en menisklæsion. Hun anmeldte skaden til sit ulykkesforsikringsselskab, som afviste at udbetale mengodtgørelse, fordi selskabet vurderede, at det varige men var mindre end 5 procent, hvilket var forudsætningen for udbetaling efter forsikringsbetingelserne. Klager mente, at hun havde ret til erstatning for et varigt men på mindst 5 procent. Ankenævnet gav selskabet medhold. Afgørelsen beroede på en bevismæssig vurdering, hvor nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes varige men som følge af vridet i venstre knæ udgjorde mindst 5 procent. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise udbetaling. Sagen illustrerer en generel problemstilling i ulykkesforsikringssager, nemlig at det er den forsikrede, der skal bevise omfanget af et varigt men, og at forsikringsbetingelsernes fastsatte minimumsgrænse for men er afgørende for, om der overhovedet udbetales erstatning. Selv om en skade er reel og dokumenteret, kan graden af varigt men blive vurderet lavere end forventet, hvilket kan betyde, at kravet falder under den fastsatte tærskel. Kunder bør derfor være opmærksomme på, at lægelige vurderinger af mengrad spiller en central rolle, og at usikkerhed om mengraden ofte falder ud til selskabets fordel, når dokumentationen ikke er tilstrækkelig klar.