Stop af erhvervsevnetabsdækning efter stressrelateret opsigelse

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning af tab af erhvervsevne. Klager, som var født i 1960'erne og arbejdede i en administrativ/økonomi stilling, blev sygemeldt den 27/8 2021 grundet stress. I oktober 2021 genoptog hun arbejdet delvist og trappede gradvis op i timer. Den 1/4 2022 blev hun raskmeldt. Den 28/9 2022 blev klager igen sygemeldt med stress. Hun genoptog arbejdet delvis i april 2023 og den 1/8 2023 arbejdede hun igen på fuld tid. Klager blev atter sygemeldt med stress den 5/2 2024. Klager indgik en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver med udgangen af marts 2024. Hun havde lønophør den 30/9 2024. Hun raskmeldte sig den 31/3 2024, da hun blev belastet af kontakt til jobcenteret. Hun meldte sig ikke ledig, da hun ikke kunne overskue at skulle have kontakt til kommunen. Klager anmeldte tab af erhvervsevne den 23/10 2024. Den 6/2 2025 sygemeldte klager sig til kommunen. Klager oplyste, at årsagen var betydelig stressbelastning gennem længere tid. Klager blev opereret for gråstær den 13/3 2025. Den 31/8 2025 overgik klager til jobafklaring. I september 2025 blev der planlagt virksomhedspraktik 2 dage om ugen af ca. 3 timer pr. dag. Klager oplyste, at hun havde måtte opgive praktikken. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser og ydede præmiefritagelse fra 28/9 2022 til 31/5 2023 og fra 1/3 2024 til den 31/3 2024 til klagers arbejdsgiver. Ved lønophør den 1/10 2024 overgik selskabet til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet ikke fandt nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning for erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/10 2024 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/10 2024 var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt desuden, at sagen var tilstrækkelig oplyst. Nævnet lagde bl.a. vægt på sagens oplysninger, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen toges behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Det fremgik af statusattest, at klager havde langvarig gentagen stress, at medicinsk behandling ikke skønnedes relevant og at psykolog kunne prøves. Nævnet bemærkede hertil, at klager ikke sås at være eller have været i psykologbehandling for sin stress. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde behov for skånehensyn i form af indlagte pauser, støtte i at arbejde med realistiske forventninger til sig selv, ingen pres og kun en opgave ad gangen. Nævnet lagde tillige vægt på, at det fremgik af attest af 14/7 2025 fra egen læge, at klager ikke skulle bringes i situationer, der mindede om det, der udløste hendes stress - kaotiske arbejdsforhold, for mange uforudsete opgaver, utilstrækkeligt opbakning og larm og uro. Nævnet fandt, at disse skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde halvtid på i en relevant jobfunktion. Nævnet lagde videre vægt på, at klagers helbredstilstand og arbejdsformåen i høj grad sås at være baseret på klagers egen subjektive angivelser. Selskab medhold.