Afslag på tab af erhvervsevne til kvinde i fleksjob med fibromyalgi

Sagen handlede om afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev deltidssygemeldt på grund af fibromyalgi og blev senere bevilget fastholdelsesfleksjob 18 timer om ugen med 80 procent effektivitet. Selskabet stoppede dækningen efter en lønnedgang, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til at udløse dækning. Klager mente derimod, at hendes udmattelse, kognitive træthed og begrænsede sociale liv viste et reelt erhvervsevnetab. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet på et bestemt tidspunkt gik over til at vurdere den generelle erhvervsevne fremfor den konkrete jobsituation, da der på det tidspunkt var grundlag for at vurdere et længerevarende tab. Afgørende blev, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med rette skånehensyn kunne arbejde mere end 50 procent af fuld tid. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ikke er nok at pege på trætbarhed og gener i hverdagen. Man skal kunne dokumentere, at den generelle erhvervsevne konkret er nedsat i den grad, forsikringsbetingelserne kræver, og at eventuelle skånehensyn ikke ændrer på, at man ikke kan arbejde tilstrækkeligt meget i et hvilket som helst egnet erhverv.