Afslag på menerstatning efter brækket storetå fra faldende glasplade

Klager kom til skade, da han tabte en glasplade ned over foden og brækkede storetåen. Han anmeldte skaden til sin ulykkesforsikring og ønskede erstatning for varigt men. Selskabet afviste dækning, fordi det vurderede, at det varige men var under den grænse på 5 procent, som er en forudsætning for udbetaling efter forsikringsbetingelserne. Klager mente, at mengraden var fastsat forkert og ønskede, at der blev indhentet en ny speciallægeerklæring for at få mengraden vurderet på ny. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, der skal bevise, at en skade har medført et varigt men på mindst 5 procent, og at klager ikke havde løftet denne bevisbyrde i denne sag. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for en ny speciallægeerklæring. Sagen illustrerer en vigtig pointe ved ulykkesforsikringer, nemlig at der ofte gælder en minimumsgrænse for mengrad, før der udbetales erstatning, og at det er forsikringstageren, der skal dokumentere omfanget af skaden, typisk gennem lægelige oplysninger. Hvis dokumentationen ikke understøtter en mengrad over grænsen, kan selskabet lovligt afvise udbetaling, uden at det automatisk giver ret til en ny undersøgelse for selskabets regning.