Uenighed om erstatning for smykker og indbo stjålet ved indbrud

Sagen handlede om en mand, der efter et indbrud hos sin ekskæreste opgjorde sit tab til over 400.000 kroner, herunder designersko, tøj, kamera- og lydudstyr og guldmønter. Kravet blev flere gange udvidet undervejs i sagen. Selskabet udbetalte løbende erstatning skønsmæssigt og endte samlet på et betydeligt lavere beløb end det krævede. Kunden mente, at selskabets bevisvurdering var inkonsekvent, og at han ikke burde skulle fremlægge kvitteringer for alt, da fotos, erklæringer og en sammenhængende forklaring burde være tilstrækkeligt. Han pegede også på, at man kan være i chok efter et indbrud og først gradvist opdage, hvad der mangler. Selskabet fandt det bemærkelsesværdigt, at nye genstande løbende blev tilføjet til kravet, og at kunden ikke havde nævnt de dyre genstande, da skadeinspektøren besøgte ham halvanden måned efter indbruddet. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist en række genstande og i øvrigt fastsat erstatningen skønsmæssigt. Sagen viser, at jo dyrere og mere usædvanlige genstande et krav omfatter, desto vigtigere er det at kunne dokumentere ejerskab, og at gentagne udvidelser af et krav kan svække troværdigheden over for både selskab og ankenævn.