Afslag på mén for skulder- og knægener efter fald uden tidsnær dokumentation

Klager havde anmeldt en ulykke, hvor han faldt og slog knæ, skulder, nakke og hofte. Selskabet anerkendte ulykken og udbetalte senere erstatning for en tandskade. Derimod afviste selskabet at dække gener i ryg, knæ og skulder. For ryg og knæ blev afslaget begrundet med forudbestående lidelser, og for skulderen fandtes der ikke tidsnære lægelige oplysninger, der pegede på ulykken som årsag. Nævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist, at skuldergenerne stammede fra faldet. Da årsagssammenhængen ikke var dokumenteret, kunne der ikke tilkendes erstatning for varigt mén. Sagen illustrerer, at det i ulykkesforsikringssager er forsikringstager, der skal bevise, at en skade er en direkte følge af et konkret ulykkestilfælde, og at denne bevisførelse ofte kræver tidsnære lægelige oplysninger tæt på skadestidspunktet. Hvis der går lang tid mellem ulykken og lægelig dokumentation af en bestemt skade, bliver det vanskeligere at sandsynliggøre årsagssammenhængen, især hvis der samtidig er tegn på forudbestående lidelser i de samme kropsdele. Kunder bør derfor søge læge hurtigt efter en ulykke og sørge for, at alle skader bliver registreret tidsnært, så der senere kan dokumenteres en klar sammenhæng mellem ulykken og de opståede gener.