Stop af erhvervsevnetabsdækning efter kræftforløb og fleksjob

Sagen handlede om, hvorvidt klager var berettiget til fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsdækning efter senfølger fra et kræftforløb og irritabelt tarmsyndrom. Klager blev sygemeldt i 2022 med brystkræft, genoptog senere arbejdet i stigende omfang, og deltog efterfølgende i virksomhedspraktik, hvor hun arbejdede 18 timer ugentligt med en reel arbejdsintensitet på 15 til 16 timer. Hun fik i sidste ende tilkendt et fleksjob på 15 timer. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at klagers erhvervsevne ikke længere var tilstrækkeligt nedsat til at berettige dækning. Ankenævnet fandt, at klagers tilstand havde stabiliseret sig nok til, at en vurdering af hendes generelle, langvarige erhvervsevnetab kunne foretages, og at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager tidligere havde kunnet arbejde op til 20 timer om ugen, og at hun i praktikken faktisk udførte 18 timers arbejde. Dette pegede på, at hun kunne varetage et relevant erhverv på halv tid. Sagen viser, at faktisk demonstreret arbejdskapacitet, herunder via arbejdsprøvning, kan have stor betydning for vurderingen af erhvervsevnetab i pensionsforsikringssager.