Afslag på fortsat dækning for erhvervsevnetab efter hovedskade ved ulykke

Klager var udsat for en arbejdsulykke, hvor han slog hovedet, og fik efterfølgende konstateret forhøjet tryk i hjernen samt vedvarende hovedpine og koncentrationsbesvær. Selskabet ydede midlertidig dækning for erhvervsevnetab i en længere periode, mens klager gennemgik forskellige virksomhedspraktikker med gradvist stigende timetal inden for sit uddannelsesområde. Da selskabet skulle vurdere klagers varige, generelle erhvervsevne, fandt det, at betingelserne for fortsat dækning ikke var opfyldt, hvilket klager bestred. Nævnet fandt, at det var berettiget, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist en helbredsmæssig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på flere lægelige oplysninger, herunder at klagers hovedpine ikke var udtalt kort efter ulykken, at klagers tilstand bedredes efter en operation, og at en speciallægeundersøgelse viste intakt bevægelighed. Selvom klager havde visse skånehensyn i forhold til fysisk arbejde, fandt nævnet, at der fandtes andre jobfunktioner på det brede arbejdsmarked, som ville kunne tilgodese disse hensyn. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af varigt erhvervsevnetab tager udgangspunkt i det brede arbejdsmarked, og at midlertidige dækninger under en helbredsmæssig afklaringsperiode ikke automatisk fører til varig dækning, hvis den lægelige dokumentation ikke understøtter en tilstrækkelig nedsat arbejdsevne.