Nedsat erhvervsevne efter hjernerystelse trods fleksjob på deltid

Klager havde fået en hjernerystelse efter et fald og blev sygemeldt med varige gener som hovedpine, svimmelhed, lysfølsomhed og tinnitus samt smerter i nakke, skulder, håndled og lænd. Selskabet udbetalte i en periode midlertidige ydelser og præmiefritagelse, men stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, som forsikringsbetingelserne krævede. Klager havde efterfølgende gennemgået en arbejdsprøvning, der viste, at han kunne arbejde omkring 10,5 timer om ugen, og han blev senere tilkendt fleksjob på samme timetal. Ankenævnet vurderede, at klager reelt ikke var i stand til at arbejde halv tid på det almindelige arbejdsmarked, og at hans erhvervsevne derfor var nedsat med mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på de betydelige helbredsmæssige gener, den mislykkede genoptagelse af fuldtidsarbejde, samt de omfattende skånehensyn, klager havde behov for. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og vurdere, om også indtjeningstabet var stort nok til at berettige udbetaling. Sagen viser, at en dokumenteret arbejdsprøvning og en efterfølgende tilkendelse af fleksjob kan være afgørende beviser for, at erhvervsevnen faktisk er varigt nedsat, selv når den ugentlige arbejdstid er lav.