Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af gulvkonstruktion der afveg fra tilstandsrapport

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104214Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
tilstandsrapport · skadebegreb · gulvkonstruktion · krybekælder · ejerskifteforsikring

Hvad sagen handlede om

Klager havde overtaget et hus fra 1970 og opdagede under en renovering, at gulvkonstruktionen var anderledes end beskrevet i tilstandsrapporten, og at huset havde en krybekælder, som ikke var nævnt. Klager ønskede, at ejerskifteforsikringen dækkede udbedring af gulvet. Nævnet gav selskabet medhold og fastslog, at oplysningerne i tilstandsrapportens afsnit til ejerskifteforsikringen ikke udgør en tilsikring, som en køber kan støtte krav på. Det afgørende var i stedet, om forsikringens skadebegreb var opfyldt, altså om der forelå en egentlig skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist dette, hverken vedrørende terrændækket, krybekælderen eller den øvrige gulvkonstruktion. Der blev lagt vægt på, at der ikke var fundet fugt eller skimmel, at revner i slidlaget var normale og reparerbare, og at manglende håndværksmæssig korrekthed ikke i sig selv udgør en skade. Selskabet havde dog anerkendt at dække en konkret revne. Sagen illustrerer, at en ejerskifteforsikring ikke automatisk dækker afvigelser fra tilstandsrapporten, men kun egentlige skader eller nærliggende risiko for skade, og at boligkøbere bør være opmærksomme på denne sondring, når de vurderer dækningsmuligheder efter overtagelsen.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1970, den 14/2 2025. Klager anmeldte den 26/2 2025, at han i forbindelse med en planlagt renovering af badeværelse og udskiftning af rør opdagede, at gulvet ikke var opbygget som beskrevet i de gamle tegninger og tilstandsrapporten, hvor gulvkonstruktionen var beskrevet som "kapillarbrydende lag af singels eller leca, gulvkonstruktion af beton, gulvbelægning af banevare på undergulv, gulvbelægning af svømmende gulve på undergulv, gulvbelægning af fliser", men at der var krybekælder og en helt anderledes gulvkonstruktion. Klager ønskede, at selskabet dækkede udgifterne til renovering af gulvkonstruktionen. Nævnet bemærkede, hvad angik tilstandsrapportens "oplysninger til ejerskifteforsikring", at disse var henvendt til ejerskifteforsikringsselskabet, og at oplysningerne heri ikke var en tilsikring, der kunne støttes ret på. Den omstændighed, at gulvkonstruktionen var opbygget anderledes, end hvad der fremgik, og at der ikke var oplysninger omkring at ejendommen var opført med en krybekælder, udgjorde således ikke i sig en dækningsberettigende skade på ejerskifteforsikringens basisdækning. Det afgørende var, om forsikringens skadesbegreb var opfyldt. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var forhold omkring terrændækket under krybekælderen, eller den omstændighed at det ikke var oplyst, at ejendommen var opført med en krybekælder, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var fra 1970, og at der ikke var godtgjort skade i ejerskifteforsikringens forstand som følge af den måde, terrændækket under krybekælderen var udført på, eller den omstændighed, at ejendommen var opført med en krybekælder. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af mail af 24/3 2025 fra selskabets taksator, at der ikke var set skimmel eller tegn på fugt nogen steder. Hvad angik gulvkonstruktionen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var forhold omkring gulvkonstruktionen, udover hvad selskabet havde anerkendt at dække, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabet havde anerkendt at dække den lange revne i slidlaget fratrukket klagers selvrisiko og oplyst, at såfremt udgiften var under 5.000,00 kr., så dækkede selskabet ikke i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4.12. Nævnet lagde også vægt på, at selskabets taksator i mail af 11/4 2025 havde oplyst, at der ikke var noget unormalt i at der skete revnedannelser i et uarmeret slidlag, og at dette ikke forhindrede, at der kunne lægges et nyt tæppe igen, hvis revnen blev spartlet/fyldt op igen. Nævnet lagde videre vægt på, at selskabets taksator ved sin besigtigelse af 26/5 2025 ikke havde kunnet konstatere nogen brud på leca-dækelementerne i gulvkonstruktionen, og at den omstændighed, at en bygningsdel ikke var lavet håndværksmæssigt korrekt ikke i sig selv udgjorde skade i ejerskifteforsikringens forstand, og at det derfor ikke i sig selv godtgjorde skade, at dækelementernes tykkelse ved tabelopslag efter det oplyste var utilstrækkelig styrkemæssigt. Nævnet bemærkede, hvad angik skjulte samlinger i krybekælderen, at selskabet havde opfordret klager til at anmelde forholdet på selskabets hjemmeside. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, GULVE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne