Afslag på ulykkesdækning efter klemt hånd grundet lav mengrad

Klager søgte erstatning efter en hændelse på arbejdet, hvor hun fik klemt sin højre hånd, angiveligt i forbindelse med et overfald. Der var uoverensstemmelse mellem klagers og arbejdsgiverens oplysninger om den præcise skadedato, men nævnet lagde til grund, at skaden var sket omkring den angivne periode. Selskabet afviste dækning, blandt andet fordi der manglede dokumentation for strakssymptomer, og fordi selskabet mente, at klagers gener hovedsageligt skyldtes en forudbestående sygdom. Nævnet fandt dog efter en samlet vurdering, at klager havde godtgjort både strakssymptomer og en sammenhængende symptomudvikling frem til senere lægeundersøgelser. Afgørende for udfaldet blev i stedet spørgsmålet om mengrad. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i den tilhørende arbejdsskadesag fastsat mengraden til under 5 procent. Da klagers ulykkesforsikring krævede et varigt mén på mindst 5 procent for at udløse erstatning, fandt nævnet, at klager ikke havde bevist et tilstrækkeligt stort mén, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at selv når en skadehændelse og årsagssammenhæng anerkendes, kan kravet om en bestemt mengrad være afgørende for, om der udbetales erstatning, og at afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte tillægges betydelig vægt i vurderingen af mengrad.