Afslag på dækning af psykiske gener efter overværet knivepisode

Sagen handlede om en mand, der søgte dækning for psykiske gener efter at have overværet, at en person forsøgte at begå selvmord ved at skære sig i halsen med en kniv. Selskabet afviste dækning, fordi klager efter selskabets opfattelse ikke selv havde været i direkte livsfare eller fare for alvorlig personskade, hvilket er en forudsætning for dækning af psykiske følger under ulykkesforsikringen. Klager anførte, at han havde vristet kniven fra den selvmordstruede person og derved selv havde været i fysisk fare. Ankenævnet gav selskabet ret. Nævnet lagde vægt på politiets afhøringsrapport og arbejdspladsens rapport om hændelsen, hvoraf det fremgik, at personen smed kniven på gulvet, da klager kom til stedet. Der var ikke i disse samtidige beskrivelser noget, der understøttede, at klager selv havde vristet kniven fra personen eller på anden måde var i livsfare. Nævnet bemærkede desuden, at klagers oplysning om, at han havde vristet kniven væk, først kom frem cirka fire år efter hændelsen, hvilket svækkede troværdigheden af denne udlægning. Sagen viser, at dækning for psykiske følger af en ulykke kræver, at den forsikrede selv har været i konkret livsfare eller fare for alvorlig personskade, og at sene ændringer i beskrivelsen af en hændelse kan blive tillagt mindre bevisværdi.