Afslag på ulykkesforsikring efter rygskade ved gravearbejde

Sagen handlede om en mand, der søgte erstatning fra sin ulykkesforsikring efter en rygskade, som han pådrog sig, mens han gravede på arbejdet. Selskabet afviste dækning, fordi der ikke var dokumentation for, at skaden skyldtes en pludselig hændelse, hvilket er en forudsætning for dækning under en ulykkesforsikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tidligere anerkendt skaden som en arbejdsskade og fastsat et méngrad på 5 procent, men det er ikke det samme som at anerkende, at der var tale om en ulykke i forsikringsmæssig forstand. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klagers egen anmeldelse beskrev et langvarigt graveforløb med gentagne belastninger af ryggen, snarere end en enkeltstående, pludselig hændelse. At klager senere ændrede sin forklaring til at beskrive et pludseligt smæld i ryggen, kunne ikke ændre nævnets vurdering, da den oprindelige anmeldelse blev tillagt størst bevisværdi. Sagen viser, at der er en vigtig juridisk skelnen mellem en arbejdsskade, som kan opstå gradvist over tid, og en ulykke, som kræver en pludselig og afgrænset hændelse. For forsikringstagere er lærdommen, at det er den første og mest samtidige beskrivelse af en skadehændelse, der har størst betydning i en eventuel tvist, og at det er vigtigt at være præcis i sin anmeldelse fra starten.