Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter fald ned ad trappe

Klager havde efter et fald ned af en trappe pådraget sig skader i haleben og hoved, og modtog i en periode ydelser for tab af erhvervsevne fra sit pensionsselskab. Selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at klagers erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, hvilket blandt andet skete efter, at klager havde arbejdet 25 timer om ugen i næsten otte måneder, inden han blev opsagt. Ankenævnet lagde afgørende vægt på denne arbejdsindsats, som lå væsentligt over halv tid, samt på at klager var omskolet til et erhverv, der krævede en del koncentration, hvilket han alligevel havde kunnet udføre. Klager var også arbejdsprøvet i andre stillinger inden for handel og kontor, hvor skærmarbejde kun udgjorde en mindre del, og de lægelige og kommunale oplysninger beskrev ikke gener, der var uforenelige med et relevant arbejde på mindst halv tid. På denne baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen i den relevante periode, og selskabets afslag på fortsat dækning kunne derfor ikke kritiseres. Sagen viser, at faktisk udført arbejde og konkrete arbejdsprøvninger vejer tungt i vurderingen af, om erhvervsevnen er nedsat nok til at berettige fortsat udbetaling.