Afslag på menerstatning for akillessene efter sportsturnering

Sagen handlede om en mand, der anmeldte en skade i akillessenen efter en sportsturnering. Selskabet anerkendte først ulykken som dækningsberettigende, men afviste senere at udbetale erstatning for varigt men. Afslaget skyldtes, at der ikke var dokumentation for strakssymptomer eller brosymptomer, som normalt kræves for at vise, at gener stammer direkte fra den anmeldte hændelse. Nævnet fandt, at der ikke var noget i sagens oplysninger, der understøttede, at klagers gener faktisk var opstået i forbindelse med den konkrete hændelse. En fysioterapijournal beskrev i stedet forhold, der kunne tyde på en anden, mere langvarig tilstand i hælen, herunder mulige forandringer forbundet med overbelastning og en tilstand kaldet Haglunds hæl. Der var desuden mulig delvis brist i senen tæt på fæstet. Disse fund pegede ikke entydigt på en pludselig skade forårsaget af den anmeldte ulykke. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen viser, hvor vigtigt det er, at der findes tidsnær lægelig dokumentation, der klart viser en sammenhæng mellem en konkret hændelse og de symptomer, der senere opstår. Uden en klar forbindelse mellem skadesmekanisme og symptomer kan det være svært at få medhold i krav om erstatning for varigt men, selv hvis selve ulykken er anerkendt som dækningsberettigende af selskabet.