Afvist dækning af brobehandling efter fald med tandskade

Sagen handlede om en kvinde, der faldt og slog tænderne sammen, hvorved en tand faldt ud, og som herefter søgte dækning for brobehandling under sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste at dække behandlingen med den begrundelse, at det ikke var det anmeldte fald, der havde forårsaget behovet for brobehandlingen. Sagen blev belyst ved tandlægeerklæringer og røntgenbilleder, som viste, at den pågældende tand allerede var krone- og rodbehandlet, og at der var tydelige tegn på langvarig sygdom i tanden, herunder caries, fæstetab og parodontitis, som tandlægekonsulenterne vurderede med sikkerhed var ældre end skadedatoen. Det blev også konkluderet, at tanden ikke var bevaringsværdig, uanset om det beskrevne traume havde fundet sted eller ej. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hovedårsagen til behandlingsbehovet skyldtes den anmeldte hændelse, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, hvor stor betydning forudbestående tandproblemer kan have for vurderingen af, om en skade reelt skyldes en ulykke. Når der er dokumenteret langvarig sygdom eller svækkelse forud for hændelsen, kan det være afgørende for, om en forsikring dækker den efterfølgende behandling.