Afvist krav om erhvervsevnetab efter hovedtraumer med hjernerystelsesfølger

Klager havde krav på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter to ulykkestilfælde, hvor han slog hovedet og fik følger efter hjernerystelse, blandt andet kognitive symptomer. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men afviste efterfølgende at fortsætte dækningen, fordi man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er en betingelse for erstatning. Ankenævnet valgte ikke at tage stilling til sagens kerne, fordi den vurderedes at være for kompleks til at blive afgjort på skriftligt grundlag. Nævnet pegede på, at sagen krævede parts- og vidneforklaringer samt eventuelt en udtalelse fra Retslægerådet om de medicinske forhold, hvilket ikke er muligt i en nævnsbehandling. Sagen blev derfor afvist efter nævnets vedtægter, så klager i stedet må søge sagen afgjort ved domstolene, hvor der er mulighed for mere grundig bevisførelse. Sagen viser, at komplekse sager om varige mén og erhvervsevnetab efter hjernerystelse, hvor der er tvivl om årsagssammenhæng og symptomernes omfang, ofte ikke kan afgøres af ankenævnet, men kræver en fuld domstolsbehandling med mulighed for at høre vidner og indhente lægefaglige udtalelser.