Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning trods førtidspension

Sagen handlede om afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning til en klager med kroniske smerter i nakke og skulder. Klager havde tidligere fået midlertidig dækning, men selskabet vurderede senere, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. En tidligere kendelse fra nævnet havde allerede fastslået, at selskabet skulle yde yderligere midlertidig dækning til en bestemt dato, men efter dette tidspunkt fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af sin erhvervsevne. Klager blev senere tilkendt førtidspension og bad om, at sagen blev genoptaget, men selskabet fastholdt sin afgørelse. Nævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye lægelige oplysninger, som ændrede vurderingen, og lagde vægt på, at der ikke var gjort yderligere objektive lægelige fund, der dokumenterede en så alvorlig nedsættelse af erhvervsevnen. Selskabet fik medhold. Sagen understreger, at det er klager, der bærer bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettigende grad, og at senere tilkendelse af offentlige ydelser som førtidspension ikke automatisk medfører ret til privat forsikringsdækning. Objektive lægelige fund spiller en afgørende rolle i disse vurderinger.