Afslag på erhvervsevnetab efter covid-19 senfølger og fleksjob

Klager søgte om fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter sygemelding på grund af hovedpine, træthed og tinnitus, som hun tilskrev senfølger efter covid-19. Selskabet havde udbetalt ydelser i en periode, men overgik derefter til at vurdere hendes generelle erhvervsevne, efter at hun blev tilkendt fastholdelsesfleksjob. Klager henviste til en neuropsykologisk test, der viste begrænset kapacitet. Selskabet mente, at hun med de rette skånehensyn burde kunne tjene mere end halvdelen af en fuldt arbejdsdygtig persons indtægt. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til vurdering af den generelle erhvervsevne, og fandt desuden, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Selskabet fik derfor medhold.

Sagen er et eksempel på, at en diagnose eller test, der viser nedsat funktionsniveau, ikke i sig selv er nok til at opnå dækning for tab af erhvervsevne. Der skal føres bevis for, at den nedsatte evne rent faktisk begrænser muligheden for at tjene en tilstrækkelig indkomst i forhold til, hvad en fuldt arbejdsdygtig person med samme baggrund kunne opnå. Tilkendelse af fleksjob ændrer ikke i sig selv denne vurdering, og forsikringstagere bør være opmærksomme på, at overgangen fra midlertidig til generel vurdering af erhvervsevnen kan medføre et andet udfald.