Stop for udbetaling ved tab af erhvervsevne efter diskusprolaps

Sagen drejede sig om fortsat udbetaling ved tab af erhvervsevne fra en individuel pensionsordning. Klager var blevet sygemeldt med whiplash og senere pådrog sig en diskusprolaps ved et fald. Efter en periode med arbejdsprøvning, hvor arbejdstiden blev øget til 9 timer ugentligt, fik klager tilkendt fleksjob. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i en periode, men stoppede udbetalingen, da klagers tilstand blev vurderet som stationær, og den generelle erhvervsevne ikke blev anset for nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet med rette havde overgået til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen efter det pågældende tidspunkt. Der blev lagt vægt på lægelige oplysninger, som ikke fandt gener uforenelige med halv tids arbejde, samt at klager havde oplevet bedring. Det korte og begrænsede kommunale arbejdsprøvningsforløb kunne ikke ændre denne vurdering. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i høj grad baseres på lægelige oplysninger og dokumenteret arbejdsprøvning, og at et kort eller ensidigt arbejdsprøvningsforløb ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt bevis for varigt nedsat erhvervsevne.