Uenighed om stop af erhvervsevneydelser ved stress og ADHD

Sagen handlede om en forsikring ved tab af erhvervsevne, hvor klager var blevet sygemeldt med arbejdsbetinget stress og senere diagnosticeret med ADHD. Selskabet udbetalte ydelser i en periode, men stoppede derefter med henvisning til, at klagers erhvervsevne ikke længere var nedsat med halvdelen. Klager klagede over afslaget på fortsat dækning, selskabets sagsbehandling og tilbuddet om at videreføre ordningen privat. Nævnets flertal vurderede, at klagers midlertidige erhvervsevne på de relevante tidspunkter fortsat var nedsat med halvdelen, blandt andet fordi klager på grund af forhøjet blodtryk havde haft svært ved at få den rette medicinske behandling for ADHD, og fordi klager stadig var under udredning, da selskabet stoppede ydelserne. Derfor kunne selskabet ikke lade ordningen overgå til en indbetalingsfri ordning uden dækning ved tab af erhvervsevne på det tidspunkt, selskabet gjorde. Nævnet fandt derimod ikke, at klager havde bevist, at selskabets sagsbehandling generelt havde været i strid med god skik eller behæftet med fejl, der kunne udløse yderligere erstatning. Sagen viser, at vurderingen af midlertidigt erhvervsevnetab skal tage højde for igangværende udredning og behandling, og at afgørelser truffet for tidligt kan blive omgjort.