Uenighed om méngrad efter nakke og rygskader ved biluheld

Sagen omhandlede en klage over erstatning for varigt mén efter et biluheld i 2013, hvor kunden pådrog sig smerter i nakke og ryg. Selskabet havde udbetalt erstatning svarende til 10 procent varigt mén, mens kunden mente at have krav på erstatning svarende til 20 procent. Sagen havde tidligere været behandlet ad flere omgange, herunder ved byretten og med inddragelse af Retslægerådet, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde ved flere lejligheder vurderet det varige mén til under 5 procent. Ankenævnet fandt, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering, og at kunden ikke havde bevist et krav på erstatning ud over det allerede udbetalte. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ankenævnet typisk lægger stor vægt på vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om méngrad, og at det kræver stærk dokumentation at få tilsidesat en sådan vurdering. For forbrugere illustrerer sagen, hvor vanskeligt det kan være at få en højere méngrad anerkendt, når flere uafhængige lægelige vurderinger peger i samme retning, og betydningen af grundig dokumentation gennem hele sagsforløbet.