Ejerskifteforsikring afviste dækning af porøs beton i kælderydervægge
- Selskab
- Topdanmark
- Beløb i tvisten
- 134.409,28 DKK
- Stikord
- kælder · fundament · nærliggende risiko for skade · sagsbehandling · revner · bevisbyrde
Hvad sagen handlede om
En klager overtog i 2023 et enfamilieshus fra 1936. Ved et senere byggearbejde i kælderen blev det opdaget, at kælderydervæggene var udført med meget porøs beton. Klageren mente, at dette udgjorde en skade dækket af ejerskifteforsikringen og krævede både udbedring og godtgørelse af udgifter til rådgivning. Selskabet afviste, da man ikke fandt, at der forelå en dækningsberettiget skade. Ankenævnet gav selskabet medhold. Afgørende var, at klageren ikke kunne bevise, at kælderydervæggenes tilstand på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Nævnet lagde vægt på, at huset havde stået stabilt i mange år uden synlige skader, at der ikke var konstateret revner, og at selskabets taksator vurderede, at den svage beton ikke i sig selv havde medført skade eller nærliggende risiko herfor. Problemet opstod først, da klageren selv ønskede at renovere kælderen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer typisk kun dækker konstaterede skader eller en konkret nærliggende risiko for skade, og at det er forsikringstageren, der skal bevise, at denne betingelse er opfyldt. Alder og byggemetoder alene er ikke tilstrækkeligt til at udløse dækning, hvis bygningsdelen rent faktisk har fungeret uden problemer i mange år.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager overtog den 29/12 2023 et enfamilieshus fra 1936. Den 24/9 2024 anmeldte klager til selskabet, at det i forbindelse med klagers planlagte byggearbejde i kælderen kunne konstateres, at kælderydervæggene var udført med "ualmindeligt porøs beton med så ringe bæreevne, at de udgør en konstruktionsmæssig svaghed". Klager ønskede, at selskabet anerkendte, at skaderne på kælderydervæggene var dækningsberettigede under ejerskifteforsikringen, at selskabet betalte udgifterne til udbedring af skaderne, at selskabet refunderede klagers udgifter til bistand på i alt 134.409,28 kr., samt at der blev udtalt kritik af selskabets sagsbehandling og manglende klagevejledning. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at kælderydervæggenes tilstand på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning, ligesom nævnet ikke fandt anledning til at udtale kritik af selskabets sagsbehandling. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at huset var opført i 1936, at væggene havde fungeret og var stabile i hele perioden, uden at der var konstateret skader af betydning, og at problematikken først opstod, idet klager ville renovere kælderen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klagers ingeniør alene påpegede, at "forholdet skal udbedres for at skaden ikke udvikler sig over tid". Nævnet lagde videre vægt på, at selskabets taksator vurderede, at "Der ses ingen sætningsrevner i kælderydervæggene, ligesom der absolut ikke kan konstateres revner i det overliggende facademurværk, hverken udvendigt eller indvendigt... Selvom vi antager at betonen er svagere blandet end som man gjorde i 1936; kan vi konstatere at det ikke har medført en skade på ejendommen i ejerskifteforsikringens forstand, ligesom det ikke indebærer en nærliggende risiko for skader på ejendommen ved uændret brug". Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var dokumenteret skader i kælderydervæggene som følge af de opsatte forsatsvægge, og at selskabets taksator har anført, at "Der har været opsat forsatsvægge af organisk materiale for at varmeisolere og mindske kondens, men det er almindelig kendt at denne løsning ikke er holdbar i længden". Henset til sagens karakter og udfald fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers udgifter til bygge- og forsikringsteknisk bistand. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
KÆLDER, SAGSBEHANDLING, FUNDAMENT, KLAGEVEJLEDNING, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, REVNER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …