Stop af udbetaling fra invalidepension trods smerter og bierhverv

Sagen handlede om en tidligere leder, der blev sygemeldt på grund af knæsmerter og senere også fik smerter i nakke, arme og hænder. Han modtog midlertidige ydelser fra sin pensionsforsikring i flere år, mens han samtidig udførte frivilligt arbejde og lønnet bestyrelsesarbejde i omkring 8-10 timer om ugen. Selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet gik over til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da hans helbredstilstand var stationær. Nævnet fandt desuden, at klageren ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger ikke var uforenelige med at kunne arbejde mindst halv tid, samt at han faktisk udførte betalt og frivilligt arbejde flere timer om ugen. Det blev også bemærket, at han ikke havde været arbejdsprøvet, hvilket kunne have givet et klarere billede af hans reelle arbejdsevne. Sagen viser, at en forsikringstagers egne aktiviteter, herunder frivilligt og lønnet arbejde, kan tale mod at anerkende et varigt erhvervsevnetab, og at mangel på arbejdsprøvning kan svække bevisbyrden for, at man ikke kan arbejde i et vist omfang.