Afslag på dækning af senelæsion i underarm efter fald på is

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på dækning for en senebetændelsestilstand og en senelæsion i underarmen. Klager havde først angivet en usikker skadesdato med tiltagende smerter, men ændrede senere forklaring til, at skaden skyldtes et fald på is i februar, hvor han slog albuen. Selskabet afviste dækning, fordi klager ikke kunne dokumentere, at gener skyldtes en konkret ulykke, og nævnet var enig. Nævnet lagde afgørende vægt på, at der ikke var dokumentation for strakssymptomer efter det angivne fald, idet albuegenerne først blev beskrevet hos lægen omkring syv måneder efter den påståede skadedato. Denne tidsmæssige afstand og usikkerheden om hændelsesforløbet gjorde, at klager ikke havde bevist den nødvendige årsagssammenhæng mellem en ulykke og generne.

Sagen viser, hvor vigtigt det er ved ulykkesforsikringer at kunne dokumentere en klar og tidsmæssig sammenhæng mellem en konkret hændelse og de efterfølgende gener. Hvis der går lang tid, før symptomerne bliver lægeligt registreret, og hvis skadesforløbet ændres eller er usikkert, bliver det vanskeligt at bevise, at generne stammer fra en ulykke og ikke fra andre årsager, som eksempelvis slidgigt eller belastning over tid. For forsikringstagere er lærdommen, at man bør søge læge og anmelde en skade så hurtigt som muligt efter en ulykke, og sikre en klar og konsistent beskrivelse af hændelsesforløbet.