Afslag på yderligere menerstatning efter forværring af hoftefraktur

Sagen handlede om en mand, der i 2016 brækkede hoften og lårbenet ved et fald. I 2020 udbetalte selskabet menerstatning svarende til 15 procent varigt mén. Flere år senere henvendte han sig med dokumentation for en forværring af sine gener og bad om, at sagen blev genoptaget med henblik på yderligere erstatning. Selskabet afviste, fordi det ikke fandt, at der var indtrådt en dækningsberettiget forværring inden for den frist, der gjaldt efter forsikringsbetingelserne. Ankenævnet lagde til grund, at forsikringsbetingelserne på klar vis fravigelse af den almindelige lovregulering, så det var afgørende, at eventuelle senere følger af skaden viste sig inden fem år fra ulykkestidspunktet. Ved gennemgang af journalmaterialet fandt nævnet, at der ikke var tegn på forværring i perioden mellem menafgørelsen og fristens udløb. Først efter en operation, der lå efter fristens udløb, opstod der tegn på en reel forværring. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om afslag. Nævnet bemærkede desuden, at forsikringen ikke dækkede tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte, hvilket klager havde efterspurgt erstatning for. Sagen viser, at det ved ulykkesforsikringer er vigtigt at være opmærksom på tidsfrister for anmeldelse af forværringer, og at dokumentation for ændringer i helbredstilstanden skal foreligge inden for den fastsatte periode for at kunne give ret til yderligere erstatning.