Stop af erhvervsevnedækning efter observation afvist behandlet

Sagen drejede sig om en klager, der havde modtaget erhvervsevnetabsdækning i en årrække på grund af depression, angst og PTSD, indtil selskabet standsede udbetalingerne og ophævede forsikringen efter at have foretaget observationer af klager. Selskabet mente, at observationerne viste et markant misforhold mellem klagers faktiske aktivitetsniveau og de oplysninger, han havde givet om sin tilstand. Klager bestred dette og mente, at observationerne selv havde forværret hans psykiske tilstand, og krævede fortsat dækning samt erstatning for den skade, observationerne havde påført ham. Nævnet valgte at afvise at behandle sagen, fordi den fandtes uegnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Nævnet lagde vægt på, at det ville være betænkeligt uden mundtlig bevisførelse at vurdere, i hvilket omfang klagers erhvervsevne fortsat var nedsat, og om hans tilstand var blevet forværret af selskabets undersøgelsesmetoder. En sådan vurdering krævede efter nævnets opfattelse parts- og vidneforklaringer, som kun kan finde sted ved domstolene. Sagen illustrerer, at komplekse sager med modstridende lægelige og faktiske oplysninger om psykiske lidelser ofte ikke kan afgøres af nævnet, men må afgøres ved domstolene, hvor der er bedre mulighed for bevisførelse.