Uenighed om fuld eller halv dækning for erhvervsevnetab efter fleksjob

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter en trafikulykke i 2002 kom i fleksjob og modtog halv dækning for tab af erhvervsevne fra sin pensionsforsikring. I 2023 blev hun sygemeldt med psykiske symptomer, forlod sit fleksjob og overgik til ledighedsydelse. Hun mente, at hun nu var berettiget til fuld dækning, men selskabet fastholdt kun halv dækning. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at selskabet efter forsikringsbetingelserne var berettiget til at inddrage offentlige ydelser som ledighedsydelse i vurderingen af erhvervsevnetabet, i overensstemmelse med et tillæg til betingelserne fra 2005. Afgørende var, om kvindens indtægt fra ledighedsydelse på omkring 18.000 kr. om måneden udgjorde en tredjedel eller mindre af en sædvanlig indtægt for personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet fandt, at hun ikke havde ført bevis for dette, blandt andet ud fra lønstatistikker for 2023 og hendes uddannelse og erhvervserfaring som grafiker. Sagen illustrerer, at det er kunden, der skal dokumentere, at indtægtstabet opfylder betingelsernes krav for forhøjet dækning, og at selskaberne kan lægge vægt på objektive lønstatistikker ved vurderingen af, om erhvervsevnen er tilstrækkeligt nedsat til at udløse en højere ydelse.