Uenighed om knæskade var følge af fald ned ad trappe

Sagen handlede om, hvorvidt en knæskade kunne anerkendes som følge af en anmeldt faldulykke, hvor klager faldt ned ad en trappe og skadede sin fod. Selskabet anerkendte skaden på foden, men afviste at anerkende en efterfølgende anmeldt knæskade som en følge af samme hændelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at knæskaden var forårsaget af faldet. Der blev lagt vægt på, at knægenerne først blev nævnt i en journal cirka halvanden måned efter hændelsen, og at journalen da beskrev en anden opståelse af symptomerne ved et vrid under stilstand. I den mellemliggende periode havde klager haft flere lægekontakter uden at nævne knæet, og i den første skadesanmeldelse blev kun anklen nævnt. Journaler viste desuden, at klager tidligere havde haft knæoperationer, at knæet kunne være ustabilt, og at der var tale om en ældre korsbåndsskade med degenerative forandringer. Forsikringsbetingelserne udelukkede dækning for forværring af forudbestående lidelser. Sagen viser, hvor vigtigt det er at anmelde alle skader og symptomer tidligt og sammenhængende, da tidsmæssig afstand og modstridende oplysninger i journaler kan svække bevisværdien af en senere anmeldt skade.